Jeg er uddannet fysioterapeut fra VIA University College i Aarhus og har en helhedsorienteret tilgang til behandling. Jeg møder det enkelte menneske med nysgerrighed, omsorg og åbenhed og lægger vægt på at skabe en tillidsfuld relation, hvor vi sammen finder den behandling, der giver mening for dig og din hverdag.
For mig handler fysioterapi ikke kun om kroppen, men også om mennesket bag og de faktorer, der påvirker sundhed, trivsel og livskvalitet. Jeg tror på, at bevægelse og træning kan skabe større frihed, mestring og glæde i hverdagen.
Jeg har gennem tre år været frivillig projektleder på Havets Højskole i Aarhus, hvor jeg var med til at udvikle og opbygge projektet. Her har jeg fået erfaring med at skabe aktiviteter og fællesskaber, der understøtter menneskers sundhed og trivsel.
Jeg har særlig interesse for balancetræning, forbedring af gangfunktion og smertehåndtering. Jeg er optaget af, hvordan målrettet træning og en individuelt tilpasset tilgang kan hjælpe den enkelte med at forbedre sin funktionsevne og mestre hverdagens udfordringer.
Tre års erfaring som frivillig projektleder på Havets Højskole i Aarhus sideløbende med min fysioterapeutuddannelse.