Hjernerystelse

Hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær kan være symptomerne efter en hjernerystelse. Op imod 25.000 danskere rammes årligt af en hjernerystelse – men hvad er en hjernerystelse egentlig og hvad skal du gøre, hvis du selv får en hjernerystelse?

Her kan du læse om:

• Hvad en hjernerystelse er og hvorfor det opstår
• Symptomer på hjernerystelse og følger herefter
• Hvordan en hjernerystelse bør håndteres og behandling af symptomer
• Hvad du skal være opmærksom på efter en hjernerystelse

Illustration fra www.injurymap.com

Hvad er en hjernerystelse og hvordan opstår den?

En hjernerystelse opstår ved at et slag, eller ryk i hoved og nakke, påvirker din hjerne med en sådan styrke, at den rammer indersiden af kraniet. Dette gør, at der opstår en forstyrrelse i stofskifte, struktur og funktion i hjernen.

Herved startes en kaskade af processer, der blandt andet involverer dit immunforsvar, som gør at symptomerne kan strække sig over flere dage, eller uger, for de fleste. I den tid vil der også være højere risiko for, at du pådrager dig en ny hjernerystelse.

Kender du en der har haft en hjernerystelse?

Mange har selv prøvet at pådrage sig en hjernerystelse, eller kender en der har. Faktisk ser man i indlæggelsesrapporter, at op imod 25 000 danskere pådrager sig en hjernerystelse årligt. Det reelle tal er dog formentligt højere, da der ofte ikke opsøges læge eller sygehus i forbindelse med hjernerystelse.

Rundt om hjernen er der en væske som fungerer som støddæmper

Vores hjerne er normalt beskyttet mod skader og mekanisk påvirkning fra kraniet i form af væske, der kaldes cerebrospinalvæske (eller rygmarvsvæske). Den fungerer som støddæmper, og afbøder eventuelle slag og stød. Hvis påvirkningen af hjernen er tilpas stor, vil dette dog ikke være tilstrækkeligt og det vil resultere i en hjernerystelse.

Hvad er symptomerne på en hjernerystelse?

Straks efter, eller timerne efter, en hjernerystelse kan flere symptomer optræde. Dette vil blandt andet involvere:

• Bevidsthedstab
• Opkast/kvalme
• Synsforstyrrelser
• Balanceforstyrrelser
• Hovedpine
• Svimmelhed
• Udmattelse
• Træthed eller søvnbesvær
• Hukommelsesbesvær
• Koncentrationsbesvær

Hvornår forsvinder symptomerne efter en hjernerystelse?

Symptomer og følger efter en hjernerystelse vil for de flestes vedkommende, aftage gradvist i løbet af dage eller uger. For 10-15% kan symptomer dog vare længere end det forventede, og for nogle ganske få vare længere end et år. Varer symptomerne så længere vil dette betegnes postcommotionelt syndrom (PCS) eller “langvarig hjernerystelse”. Vedvarende symptomer vil ofte være hovedpine, træthed, koncentrations- og hukommelsesbesvær.

Hvad er årsagen til postcommotionelt syndrom?

En af årsagerne til postcommotionelt syndrom kan være en ringe håndtering af hjernerystelse og symptomer efterfølgende. Optimal håndtering er dog ingen garanti for bedre prognose. Generelt vil der være en bedre prognose efter en hjernerystelse ved hurtigt aftagende symptomer.

Hvordan skal jeg håndtere min hjernerystelse?

I de første 24-48 timer anbefales relativ fysisk og kognitiv hvile – det vil sige dagligdagsaktiviteter, der ikke forværrer symptomerne er acceptable. Herefter kan der gradvist introduceres mere krævende dagligdagsaktiviteter uden symptomforværring. Eventuel forværring af symptomer skal dog oftest ses som forbigående og ikke skadelige. Der er ikke belæg for at fuldstændig hvile og inaktivitet forbedrer prognosen eller forkorter symptomvarigheden.

Efter en hjernerystelse skal du genoptage din dagligdag gradvist

I de efterfølgende døgn og uger, kan let og submaksimal fysisk aktivitet introduceres, sammen med mere kognitivt udfordrende aktiviteter som læsning, skærmtid m.m. Skole og arbejde bør introduceres gradvist efter samme princip om, at symptomforværring skal forsøges at undgås.

Afhængigt af symptomer kan fysioterapi være relevant f.eks. behandling af nakkemuskulatur, træning af balanceevne og ligevægtssans, samt træning af syn. Hvis fysisk aktivitet og høj puls giver symptomer, kan pulsreguleret genoptræning også være en mulighed.

Her får du gode råd til, hvad du selv kan gøre efter hjernerystelse

• Undgå at pådrage en hjernerystelse på ny, før du er symptomfri. Dette vil kunne forværre symptomer og forværre prognosen markant.
• Undgå indtag af alkohol eller euforiserende stoffer, da risiko for pådragelse af ny hjernerystelse vil være forøget og tolerancen ofte nedsat.
• Håndkøbs- og receptpligtig medicin bør anvendes med lægelig supervision. Der er ikke belæg for at anvende medicin i forbindelse med behandling af hjernerystelse.
• Øg gradvist kognitive aktiviteter, samt skole og arbejde, uden symptomforværring.
• Vær så fysisk aktiv du kan uden symptomforværring og introducér gerne dette efter 24-48 timer, hvis ikke før.