Løberknæ

Løberknæ, tractus iliotibialis friktionssyndrom, runners knee eller IT-band syndrome er alle betegnelser for den samme lidelse. Det drejer sig om en belastningsskade og den kan du læse meget mere om i denne artikel.

Her på siden kan du læse mere om:
- Hvad er et løberknæ?
- Hvad er symptomerne på et løberknæ?
- Hvem rammes af løberknæ?
- Hvad er årsagerne til løberknæ?
- Hvordan kan et løberknæ behandles?
- Hvad kan jeg selv gøre ved et løberknæ?

Hvad er et løberknæ?

Et løberknæ er en inflammatorisk tilstand, der opstår som følge af gentagne friktioner/gnidninger mellem en bindevævshinde du har på ydersiden af låret og et knoglefremspring på ydersiden af dit knæ.

Bindevævshinden kaldes ”tractus iliotibialis” eller det ”iliotibiale bånd” og knoglefremspringet på ydersiden af knæet kaldes ”den laterale femurkondyl”.

Hvad er symptomerne på et løberknæ?

Som oftest vil du opleve smerter på ydersiden af knæet, som i starten kan virke diffuse. Det kan derfor være vanskeligt at angive præcist, hvorfra smerten kommer. I nogle tilfælde vil smerterne blive skarpere og mere afgrænset, svarende til det område på ydersiden af dit knæ, hvor friktionen mellem knogleudspringet og det iliotibiale bånd, bindevævshinden, opstår.

Nogle gange kan du opleve hævelse på ydersiden af knæet. Du kan også blive meget øm langs hele det iliotibale bånd, der strækker sig langs hele ydersiden af dit lår fra hoften til knæet. Du kan også opleve små krepitationer, (knitren, knagen) når knæet bøjes og strækkes.

Illustration fra www.injurymap.com

Hvornår optræder symptomerne på løberknæ?

Symptomerne optræder ofte efter kort tids løb eller anden aktivitet, men lindres kortvarigt og forbigående ved hvile. Oftest vil smerterne være mest fremtrædende, når du løber ned ad bakke eller på fladt terræn ved længere træningssessioner.

Det mest klassiske symptom på løberknæ er, at der kommer smerter på ydersiden af knæet efter 5-10 minutters aktivitet, som hurtigt forværres. Smerterne vil sætte tidligere ind i takt med, at der kommer mere inflammation i det iliotibialie bånd.

Ved et længerevarende skadesforløb kan smerterne forekomme i starten af aktiviteten, aftage undervejs og vende tilbage igen ved slutningen.

Løber du op ad bakke kan det nogle gange give færre smerter.

Hvem rammes typisk af løberknæ?

Løbere og cyklister rammes typisk af løberknæ, men generelt optræder diagnosen ved sportsaktiviteter, der indeholder mange gentagende bevægelser og løb, f.eks. fodbold, håndbold, badminton m.fl.

Hvad er årsagerne til løberknæ?

Der er en række faktorer, der kan øge din risiko for at udvikle løberknæ. Her får du en liste over mulige årsager til løberknæ.

• Øget rotation af skinnebenet i forhold til lårbenet (evt. pga. hyperpronation i foden) under løb
• Ulige benlængde
• Stramt iliotibialt bånd
• Løb på skrående terræn, som f.eks. ensidigt løb i den ene side af vejen
• Svaghed i muskulaturen omkring hofte og knæ
• For hurtig øgning i træningsintensiteten

Hvordan stilles diagnosen løberknæ?

Diagnosen kan stilles af en fysioterapeut, din læge eller en anden sundhedsprofessionel.

Diagnosen stilles på baggrund af de typiske symptomer og specifikke tests.

I enkelte tilfælde kan en MR-scanning eller ultralydsscanning anvendes til at påvise en fortykkelse af det iliotibiale bånd og en potentielt inflammeret slimsæk.

Hvordan kan et løberknæ behandles?

Det primære formål med behandlingen af løberknæ er at lindre dit ubehag, dæmpe inflammationen og forebygge fremtidige gener.

Ligesom ved andre belastningsskader omfatter behandlingen aflastning, træningsreduktion og eventuelt omlægning af din træning til mindre belastende træningsformer (f.eks. svømning eller cykling)

Derudover kan det være en god idé at tænke fremadrettet og finde frem til en mere hensigtsmæssig træningsplanlægning og -strukturering, når skaden er ovre, for at undgå nye tilfælde.

Det er essentielt, at udviklingen af betændelsestilstanden stoppes så hurtigt som muligt. Hvis det er tidligt i forløbet, kan tilstanden til tider standes med en kort pause fra den provokerende aktivitet og med anden fysisk mobilisering, der kan fremme den naturlige heling.

Nogle gange kan det være relevant med inflammationsdæmpende medicin. Det vil i så fald være noget du skal have dialog med din egen læge om.

Hvad kan en fysioterapeut hjælpe dig med, når du har løberknæ?

Det er hensigtsmæssigt med langsom genoptræning i form af aktiviteter, der ikke provokerer dine smerte. Genoptræningen bør gradvis progredieres i takt med en positiv udvikling i dine symptomer.

En fysioterapeut kan hjælpe dig med at planlægge din genoptræning og udvælge den rigtige sammensætning af øvelser og behandling. Øvelserne kan f.eks. være styrketræning og udstrækningsøvelser.

Genoptræning kan også suppleres af f.eks. manuelle behandlinger, akupunktur, løbestilsanalyse eller indlægssåler.

I 90% af tilfældene med løberknæ, helbreder konservativ behandling, såsom fysioterapi tilstanden i løbet af 3-6 måneder. I meget sjældne, kroniske tilfælde kan det være aktuelt med ultralydsvejledt steroidinjektion.

4 gode råd til, hvad du selv kan gøre som behandling af dit løberknæ?

Handl hurtigt
- Desto tidligere du bliver opmærksom på din problematik, desto kortere er den forventede behandlingsperiode.

Nedsæt din træningsintensitet
- Nogle gange kan du bremse og behandle den inflammatoriske proces med en kort pause fra aktiviteten med hjælp fra den naturlige heling.

Påbegynd udstrækningsøvelser
- I takt med, at du tilpasser din træningsintensitet, kan du begynde at lave strækøvelser, hvor det iliotibiale bånd udspændes, altså ydersiden af låret.

Eksempel: Lig på siden på en måtte. Bøj det øverste ben. Læg hælen/nederste del af læggen op på det øverste ben. Føl at det strækker på ydersiden af låret på det øverste ben. Hold strækket i ca. 30 sek. Gentag 5 gange. Udføres 2-3 gange dagligt.

Langsom optrapning af træningsintensitet
- Gradvis optrapning af træningsintensitet og undgå overbelastning. Start med aktiviteter, der ikke giver smerte og skalér gradvist med respekt for dine symptomer. Opstart af styrketræning kan være en rigtig god ide, inden aktiviteter som løb igen inddrages.

Løberknæ kan forveksles med andre problematikker i knæet, andre løbeskader eller kan være relateret til andre led som hofte, fod eller bækken.

Kilder

- Ingemann-Hansen, T & Krogsgaard, M “Idrætsskadebogen”, 2007
- Andersen, B & Neergaard, C m.fl. ”Sportsskader – forebyggelse, behandling og genoptræning, 2008