Hvorfor valgte i at have fokus på ergonomi og træning i Vej og Park, Herning Kommune?
En medarbejder der også er arbejdsmiljørepræsentant, har taget emnet ergonomi op, da flere kollegaer havde nævnt det i APV´en og efterfølgende skulle han lave en opgave på et arbejdsmiljøkursus. Han er selv 60+ og kan mærke på egen krop, at det er vigtigt at arbejdet ikke bliver ensformigt – mere vigtigt nu, end i de yngre år. Især også fordi vi skal være på arbejdsmarkedet i længere tid og det derfor er vigtigt at vi ikke bliver nedslidte før tid.
Derfor har han sat fokus på ergonomi og de arbejdsopgaver, hvor der er enten er tunge løft eller ensformig arbejdsstilling.
Hvordan oplevede i processen ifm opstarten på forløbet?
Det har været en fin proces. Der blev holdt et opstartsmøde og efterfølgende lagt en plan for processen.
BeneFiT tog godt imod, at det var vigtigt for os, at vores medarbejdere kunne se sig selv i arbejdssituationerne. Så i et godt samarbejde blev der kørt ud til forskellige medarbejdere, hvor de forskellige arbejdssituationer blev præsenteret.
Hvad synes i om det endelige produkt og lanceringen?
Det er blevet et rigtigt fint produkt. Videoerne er optaget ude i marken, så det er meget genkendeligt og Nikolaj er iført Drifts arbejdstøj, hvilket virker godt.
Lanceringen med at samle medarbejderne og få vist videoerne og lavet øvelserne var også godt, nu er det bare at blive ved med at holde fokus og minde medarbejderne om, at det er vigtigt at lave øvelserne.