FAQ Viborg

FAQ

Find svar på dine spørgsmål

Hvad koster en fysioterapeut? Hvor finder jeg BeneFiT Viborg? Er der ventetid? - find svar på dine spørgsmål i vores FAQ her.

Hvordan booker jeg en tid?

Du kan booke en tid til fysioterapi eller en af vores mange andre ydelser gennem vores hjemmeside https://www.benefit.dk/viborg/tidsbestilling . Du kan også ringe til BeneFiT Viborg fysioterapi på tlf. 87 50 01 04 eller skrive en mail til os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Hvad er prisen for fysioterapi?

Prisen for fysioterapi med og uden henvisning finder du via linket https://www.benefit.dk/prisliste . Taksten for fysioterapi med henvisning reguleres 2 gange årligt i henhold til overenskomsten med den offentlige sygesikring. BeneFiT Viborg fysioterapi tilbyder også mange andre ydelser hvor du ikke behøver en lægehenvisning som f.eks. yoga og babysvømning. Priserne på alle vores ydelser finder du i prislisten via linket og eller er du altid velkommen til at kontakte os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tel. 8750 0104

Hvor finder jeg BeneFiT Viborg fysioterapi?

Du finder BeneFiT Viborg fysioterapi på Marsk Stigs Vej 2C ud mod ringvejen. Vi holder til i en splinterny klinik med tre etager. Vi deler parkeringsplads med Meny Marsk Stigs Vej og OK-tanken. Klik her og find os på kortet https://www.benefit.dk/viborg/find-vej
Du finder vores træningsareal i stueetagen og receptionen på 1. etage.

Parkeringsforhold

Vi deler en stor parkeringsplads med Meny og OK-tanken som ligger ved krydset mellem ringvejen og Marsk Stigs Vej. Det er derfor altid muligt for dig at finde et sted at parkere.

Er der ventetid på at komme ind til en fysioterapeut?

Der kan forekomme ventetid på at komme ind til en fysioterapeut hos BeneFiT Viborg fysioterapi, men vi bestræber os altid på at kunne hjælpe dig så hurtigt som muligt.

Hvad kan en fysioterapeut hjælpe med?

En fysioterapeut kan hjælpe dig med gener og smerter i din krop, hvis skaden er sket. Det kan f.eks. være ryg- eller nakkesmerter, skuldersmerter eller en knæskade.

En fysioterapeut kan også hjælpe dig, hvis du har fået konstateret en neurologisk sygdom, gigt eller er blevet lammet pga. en blodprop eller skade.

En fysioterapeut vil altid lave en grundig undersøgelse af dig og tilpasse behandlingen og træningen efter din problemstilling og din hverdag – om det er tilbagevenden til en sport eller fritidsaktivitet eller en hverdag med færre smerter.
En fysioterapeut vil også kunne hjælpe dig med en større forståelse for din problematik, så du bedre kan håndtere det i hverdagen.

Hos BeneFiT Viborg fysioterapi vil vi også meget gerne arbejde med forebyggelse. Det gør vi f.eks. med målrettet træning, sundhedstjek og ergonomiske vejledninger.

Hvad sker der inde ved fysioterapeuten?

Første gang du kommer ind til en fysioterapeut vil det som regel altid starte med samtale, hvor du bliver spurgt ind til din problemstilling. Fysioterapeuten vil desuden spørge dig ind til hverdag ift. arbejde og fritid. Efter samtalen vil fysioterapeuten have et bedre indblik i netop din situation, så behandlingen og træningen kan tilrettelægges bedst muligt for dig.

Efterfølgende vil fysioterapeuten lave en grundig undersøgelse af din problematik og området omkring – det kunne f.eks. være ledbevægelighed eller styrke.

Når undersøgelsen er udført, bliver der udformet en behandlingsplan der er rettet mod at afhjælpe eller lindre generne. Behandlingen vil tage udgangspunkt den bedste praksis for problemet og tilpasset din hverdag så meget som muligt.

Hvilke specialer har fysioterapeuterne på ved BeneFiT Viborg fysioterapi?

Hos BeneFiT Viborg fysioterapi har vi mange forskellige specialer, så der er også en fysioterapeut med speciale indenfor netop din problematik.

Vi har f.eks. specialer indenfor:

Idræts- og sportsskader (springerknæ, fibersprængning, forstuvning)

Løbeskader (løberknæ, smerter i achilles- eller svangsene)

Slidgigt/artrose (GLA:D-træning)

Neurologiske lidelser (blodprop, Parkinsons, sklerose)

Ryg- og nakkesmerter (diskusprolaps, hold i ryggen)

Hofte-, knæ- og ankelproblemer (slidgigt, lyskesmerter)

Skulder-, albue- og håndledsproblemer (tennisalbue, impingement)

Hvad er en ergonomisk vejledning?

En ergonomisk vejledning udføres af fysioterapeut med ekstrauddannelse indenfor ergonomi.

Fysioterapeuten kommer ud på din arbejdsplads og vejleder dig ud fra de opgaver, du løser. Du kan bl.a. få hjælp til korrekt indstilling af dit skrivebord og kontorstol eller undervisning i løfteteknik.

En ergonomisk vejledning kan også indeholde råd og vejledning til, hvordan du kan være mere aktiv i løbet af dagen, hvis du har et stillesiddende arbejde.

Ergonomiske vejledninger kan også foregå online, hvor du guides gennem dit webcam.

Hvordan booker jeg en tid til massage?

Du kan booke en tid ved vores dygtige fysiurgiske massør Tanja Andersen gennem vores online booking portal https://www.benefit.dk/viborg/tidsbestilling

Du kan booke tider á 30, 60 og 75 minutters varighed.

Skal jeg have en henvisning fra min læge for at komme til fysioterapeut?

Nej, du er altid velkommen til at henvende dig hos os ved BeneFiT Viborg fysioterapi, selvom du ikke har fået en henvisning fra din læge. Se vores prisliste her https://www.benefit.dk/prisliste

 

Fokus på mennesket bag - din krop, dit liv, din trivsel

  • Alt under samme tag
  • Let at komme i gang
  • Central beliggenhed
  • Høj faglighed & etik
  • Fysioterapeuter og andet autoriseret personale
  • Grundig vejledning
Kontakt Bene-FiT

I gang, få hjælp, spørgsmål mv.?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide hvordan vi kan hjælpe dig.

BeneFiT Service Modal



Telefon:
Email
Åbningstider
© BeneFiT Danmark