Online Booking - Klik her!
Børneforløb

Børneforløb

Undersøgelse og behandling af børn


Hvem kan have glæde af et børneforløb hos BeneFiT Dronninglund?

Spædbørn med asymmetri og dysfunktion i nakke/ryg
Motoriske usikre børn og børn med sanseforstyrrelser
Børn med diagnoser
Bløde med stress og børn i mistrivsel
Børn med sportsskader
Børn med smerter
Børn med hybermobilitet – ’bløde børn’
Børn med uhensigtsmæssig fodstilling og gang

Spædbørn med asymmetri og dysfunktion i nakke/ryg

Nogle spædbørn har asymmetri og dysfunktion i nakke og ryg, når de bliver født. Dette kan fx skyldes en vanskelig fødsel, hvor barnet er forløst med sugekop, født ved kejsersnit, eller som ”stjernekiggere”, men også hurtige fødsler, eller høj fødselsvægt kan være en af årsagerne.

Følgende kan være tegn på, at dit spædbarn har asymmetri, eller dysfunktion i nakke/ryg:
• Drejer altid hovedet til den samme side, skæv stilling af hoved eller krop
• Skævhed i kraniet
• Utrøstelig gråd, koliksymptomer og uro
• Vil ikke ligge på maven
• Suttebesvær

Vi kan, ved hjælp af blide fascieteknikker, samt træning af symmetri og stabilitet af din babys kernemuskulatur, afhjælpe gener fra nakke/ryg, og hjælpe dit barn ind i en mere hensigtsmæssig kropsstilling og brug af kroppen. Derudover giver vi råd og vejledning omkring lejring, håndtering af dit barn og kommer med forslag til relevante øvelser, i kan arbejde med derhjemme. Alt dette er med til at give dit barn mere ro, en bedret ammesituation, bedre nattesøvn og ikke mindst en naturlig og hensigtsmæssig motorisk udvikling.

Børneforløb

Motorisk usikre børn og børn med sanseforstyrrelser

De seneste undersøgelser, fra Statens Institut for Folkesundhed, viser at knap en tredjedel af børnene i indskolingen har problemer med motorikken. Børnenes motoriske færdigheder har stor betydning for deres udvikling både fysisk, socialt og mentalt. Følgende kunne være tegn på, at dit barn kunne have glæde af et sansemotorisk forløb:

• Balanceproblemer
• Kropslig uro og koncentrationsbesvær
• Dårlig motorik – virker kluntet, har svært ved at hoppe, løbe, gribe, kaste eller cykle
• Køresyge med kvalme, svimmelhed eller utilpashed
• Forsinket motorisk udvikling
• Tågænger

Fysioterapi til motorisk usikre børn, eller børn med sansemotoriske problematikker, tager udgangspunkt i test og undersøgelsesresultater. På den baggrund udarbejder vi en træningsplan, og kan give både en mundtlig og en skriftlig vejledning. Vi tilbyder individuelle træningsforløb på klinikken, samt træningsforslag til hjemmebrug.

Vi foretager følgende test og undersøgelser:
• AIMS (0-1,5 år) – Undersøgelse gennem leg og aktiviteter
• Observationsskemaer for børn (0-3 år)
• Kliniske observationer (3-10 år)
• Movement ABC-2 (3-16 år)
• Sensorisk profil (fra 3 – kan også bruges til voksne)
• Spørgeskemaer til forældre, lærere og pædagoger til afdækning af sanse-motoriske problematikker

Børn med diagnoser

Børn med specifikke diagnoser, fysiske- og psykiske handicaps, har ofte behov for fysioterapi i længere perioder i livet. Det er derfor vigtigt, at den fysioterapeutiske træning både har fokus på barnets fysiske og mentale udvikling, men også på barnets interesser så motivationen og bevægeglæden øges.

Eksempler på specifikke diagnoser:
• Cerebral parese (CP)
• ADHD
• Mental retardering
• Kromosomfejl
• Muskeldystrofi
• Børne gigt

Vi tilbyder både individuel behandling og træning, samt holdtræning for grupper af børn med samme diagnose. I træningen har vi fokus på børnenes specifikke motoriske vanskeligheder, men også generel styrke og konditionstræning.

Der er mulighed for træning i hjemmet, hvis barnets fysiske tilstand umuliggør træning på klinikken. I den forbindelse samarbejder vi også med børnehaver i nærområdet, samt Dronninglund skole.

Målet for træningen, og den motoriske indsats, koordineres med forældre og relevante faggrupper omkring barnet.

Børn med stress og børn i mistrivsel

(Uro, dårlig søvn, hoved- og mavepine)

Ligesom voksne, kan børn opleve at hverdagen er stressende og uoverskuelig. Har børnene været udsat for stress og overbelastning over en længere periode, vil deres nervesystem blive overbelastet. Når nervesystemet er overbelastet, tændes kroppens alarmsystem og børnene kan fx reagere ved at blive meget vrede, slå og kaste med ting, samt råbe og skrige. Andre børn reagerer ved at stikke af, blive kede af det, blive bekymrede eller ængstelige.

Nogle af børnene har det svært i skolen, svært ved at sidde stille, svært ved sociale relationer og ender måske ofte i en konflikt.

Symptomer på et overbelastet nervesystem:
• Hjertebanken
• Sveder mere
• Hurtig vejrtrækning
• Prikken og stikken i kroppen
• Ondt i maven
• Hovedpine
• Svært ved at falde i søvn og dårlig søvn
• Svært ved at koncentrere sig og huske ting
• Store følelsesmæssige udsving
• Angst – fx ikke lyst til at komme i skole

Rent fysiologisk begynder kroppen, at udskille det hormon der hedder kortisol. Kortisol påvirker især de områder i hjernen der hedder Amygdala (Myggen) og Hippocampus (Søhesten). ”Søhesten” styrer vores evne til at kunne organisere, planlægge, koncentrere os, vores arbejdshukommelse, og vigtigst af alt er den med til at berolige ”Myggen”. Ved stress og overbelastning bliver ”Myggen” mere aktiv, ”Søhesten” skrumper og ovenstående symptomer bliver mere tydelige.

Fysioterapi til disse børn handler derfor om at få ”Søhesten” til at vokse. Dette sker ved fysisk aktivitet med høj puls, samt berøring i form af dybe tryk, massage og masser af kram. Alt dette, sammen med at vi har det sjovt og griner, får kroppen til at udskille en masse hormoner der får ”Søhesten” til at vokse, så børnene kan få ro på deres nervesystem.

Børn med sportsskader

Aktive børn, kan ligesom voksne, få akutte skader og overbelastningsskader. Men da børn og unge fortsat vokser, er viden om undersøgelse, valg af behandling, samt dosering af træning en afgørende betydning.

Typiske sportsskader ved børn mellem 8-15 år:
• Hælsmerter
• Smerter i svangsenen under foden
• Smerter fra achillessenen
• Knæsmerter
• Vækstrelaterede smerter

Vi vil foretage en undersøgelse, og ud fra dette finde den rette behandling til dit barn. Vi har også mulighed for at lave ultralydsscanning, mod ekstra betaling. Behandlingen vil ofte være fokuseret på, at tilpasse aktivitetsniveauet i en kortere periode, samt finde aflastende behandlingsmetoder som eksempelvis øvelser, tape eller speciallavede såler. Med den rette vejledning og øvelser, vil børnene hurtigt være i gang med deres sport igen.

Børn med smerter

Børn kan få smerter i hele kroppen fx ryg og nakke. Derudover lider flere børn af hovedpine. Det kan ofte være svært for børnene at sætte ord på deres smerter, og dermed også svært for forældrene at forstå og sætte sig ind i barnets symptomer.

Årsager til smerter hos børn:
• Uhensigtsmæssig siddestilling – specielt ved computer, tablets og smartphones
• Inaktivitet, nedsat muskelstyrke og stabilitet i kroppen
• Ernæring – for lidt væske og uregelmæssige måltider
• Dårlig søvn eller for lidt søvn
• Stress – fysisk, psykisk og mentalt
• Motoriske vanskeligheder
• Sygdom

Vi vil, sammen med barnet og dets forældre, have en samtale efterfulgt af en grundig undersøgelse. Derefter vil vi iværksætte relevante tiltag i form af manuel behandling, øvelser og eventuelle justeringer i forhold til barnets hverdag.

”Bløde børn” – børn med hypermobilitet

Børn er født bløde og bevægelige, men hos nogle børn er dette mere udpræget. Dette behøver ikke at skabe problemer hos barnet, men kan være årsagen til, at barnet er forsinket i sin motoriske udvikling. Hos ”bløde børn” har barnets muskulatur en lavere grundspænding end normalt, og leddenes bevægelighed kan være større end forventet – også kendt som hypermobilitet.

Typiske tegn på hypermobilitet:
• Forsinket udvikling af barnets grov- og finmotorik
• Smerter eller træthed i ben, knæ eller fødder – specielt efter fysisk aktivitet
• Problemer med balancen
• Umodent skrivegreb
• Uhensigtsmæssig fodstilling

Fysioterapi til denne gruppe børn har fokus på, hvordan barnet kan blive aktiv med de ekstra udfordringer den øgede bevægelighed. Barnet har brug for at få ”vækket” den lave spænding i muskulaturen ved hjælp af træning af især mave og ryg, samt stabilitetstræning omkring leddene. Der er desuden stor fokus på vejledning af forældre.

Børn med uhensigtsmæssig fodstilling og gang

Uhensigtsmæssig fodstilling og gang hos børn og unge kan give problemer og smerter senere i livet, hvis der ikke gøres noget ved problemet. Ofte kan børnene ikke selv sætte ord på deres fodproblemer, så her er det vigtigt at vide hvad man skal se efter. Hvis barnet klager over smerter fra knæ, hofter, ryg eller det som forældre vil kategorisere som vokseværk, kan dette også skyldes en uhensigtsmæssig fodstilling

Tegn på fodproblemer:
• Forsinket motorisk udvikling
• Problemer med balancen
• Tågænger
• Trækker sig fra fysisk aktivitet

Fysioterapi til disse børn og unge består af en gennemgang af relevante øvelser, der kan arbejdes med hjemme. Vi informerer og vejleder i valg af korrekt fodtøj og er det nødvendigt kan vi lave indlægssåler, der er tilpasset til dit barns individuelle behov.

Priser

Der ydes tilskud fra den offentlige sygesikring og "Danmark" hvis barnet har en lægehenvisning. Der kan også benyttes privattegnede sundhedsforsikringer.

Kontakt

Vores børnefysioterapeuter Marianne Frost Hjelm og Kristina Pedersen står klar med de rette redskaber til at undersøge, hjælpe og træne dit barn.

Kontakt os på tlf. 9884 2800 eller på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. hvis du ønsker yderligere oplysninger eller blot en snak om hvordan vi kan hjælpe DIT barn.

Praktiske oplysninger

Børneforløb finder du hos BeneFiT i:

I gang, få hjælp, spørgsmål mv.?

Kontakt Bene-FiT

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du gerne vil vide hvordan vi kan hjælpe dig eller du har spørgsmål.

BeneFiT er mere end fysioterapi..

BeneFiT er et fællesskab af fysioterapiklinikker med mere end 180 medarbejdere med sundhedsfaglig baggrund - fordelt på 22 lokationer. Klinikkerne er lokalt forankrede og fører en række forskellige tilbud og ydelser målrettet din sundhed og livsstil. BeneFiT arbejder primært med fysioterapi - men tilbyder også andre sundhedsydelser ligefra akupunktur til ergonomisk vejledning på din arbejdsplads.

Du behøver ikke at have ondt for at få det bedre.

Kontakt os allerede idag...

Børneforløb finder du hos BeneFiT i:

Fokus på mennesket bag - din krop, dit liv, din trivsel

  • Alt under samme tag
  • Let at komme i gang
  • Central beliggenhed
  • Høj faglighed & etik
  • Fysioterapeuter og andet autoriseret personale
  • Grundig vejledning

Udvalgte medarbejdere

Kristina Pedersen

Fysioterapeut

Dronninglund

Marianne Frost Hjelm

Fysioterapeut

Dronninglund
  • BeneFiT ergoterapi.

    Som noget nyt tilbyder BeneFiT nu landsdækkende ergoterapi. Læs mere om ergoterapi her..

  • Find din lokale BeneFiT

    BeneFiT er en kæde af sundhedsvirksomheder med fysioterpi som speciale.

    Find din lokale BeneFiT her..

  • BeneFiT Idrætsscreeninger

    – forbyg idrætsskader med skræddersyede træningsprogrammer

    BeneFiT har udviklet et helt nyt koncept, som gør det nemt for sportsklubber, idrætsefterskoler, idrætsforeninger m.m. at forebygge skader hos idrætsudøverne.

    Læs mere her: Idrætsscreeninger

Generelle sider BeneFiT Danmark